Ser på muligheden for også at ansætte flygtninge

29-01-2016



Opfordringen kommer i første omgang helt konkret fra ét af de private firmaer, som kommunens Jobcenter har hyret ind til at hjælpe i bl.a. bygge- og anlægsbranchen i spørgsmål om praktik og beskæftigelse.

– Vi har i øjeblikket 40 syrere, som har fået opholdstilladelse og som vi introducerer til arbejdsmarkedet med et otte ugers forløb, fortæller virksomhedskonsulent Gevorg Margarian fra ICV Integrationscenter.

– De 40 er nogle af de første syriske flygtninge, som kom til Sønderborg, og en del af dem har mange års erfaring i rygsækken fra hjemlandet. Vi har tømrere, murere og malere, og de er meget opsatte på at komme i arbejde.

Vores mål er, at 30 procent af dem meget hurtigt kommer ud på arbejdsmarkedet, og at resten kommer ind i et individuelt uddannelsesforløb, fortæller virksomhedskonsulent Gevorg Margarian.

– Vi er åbne i forhold til at modtage én eller flere i praktik. De skal ikke nødvendigvis kunne tale rigtig godt dansk, men de skal kunne forstå og kunne kommunikere, alene af den grund, at sikkerhedsforskrifter er vigtige at forstå og efterleve på en byggeplads, fastslår Christian Bak, som har ansvaret for byggeriet af Alsik.

Da han får at vide, at der blandt dagens besøgende også er malere, reagerer han. – Du får lige telefonnummeret på en malermester, som måske kan bruge en maler mere. Du kan også få kontaktoplysninger til de underentreprenører, som rykker ind på hotelbyggepladsen i takt med, at vi selv får udført betonarbejdet, oplyser Christian Bak til virksomhedskonsulenten.

 

Foto: 

Ved et besøg på hotellets byggeplads i går torsdag, hos A. Enggaard, fik ca. 25 af de syriske flygtninge forleden informationer om byggeaktiviteterne på havnen.

Sønderborg Havneselskab A/S | Alsion 2 | DK-6400 Sønderborg | T: (+45) 2486 7463 | E: info@byenshavn.dk