Op til 381 biler i nyt P-hus

23-11-2015



- Kommunen har holdt prækvalifikation og udvalgt de fem, som får mulighed for at byde på opgaven. Vi spørger ikke om, hvad det vil koste. Tværtimod siger vi, at der er 38 mio. kr. til at løse opgaven. Og så vil vi gerne se forslag til, hvordan parkeringshuset skal tage sig ud æstetisk, og hvordan kravene i et udbudsmateriale i øvrigt tænkes indfriet, fortæller den projektejeren, Thomas Jaap, Sønderborg Kommune. Lokalplanen giver mulighed for, at der opføres et parkeringshus i 5-6 etager med et etageareal på op til 12.500 m². Efter valg af entreprenør forventer kommunen p-huset bygget i efteråret 2016. 

P-huset bliver placeret bag ved et forventet kommende kollegiebyggeri, som bygges på det nordlige hjørne af Helgolandsgade og Gerlachsgade (Se foto). 

Kommunen er sig meget bevidst, at antallet af parkeringspladser kan dække behovet. Udover P-huset kan f.eks. indtænkes ca. 100 p-pladser foran kasernen, ligesom der bliver handicap-parkering foran multikulturhuset. Afhængig af hvad kasernen skal bruges til, er der op til 400 p-pladser i og ved kasernegården. 

Sønderborg Havneselskab A/S | Alsion 2 | DK-6400 Sønderborg | T: (+45) 2486 7463 | E: info@byenshavn.dk