Multikulturhuset – en magnet

22-01-2019


(Foto: Kim Toft Jørgensen)

Masterplanens eneste offentlige byggeri er Sønderborg Kommunes opførelse af Multikulturhuset, der er smukt placeret på havnefronten i Byens Havn og danner rammen om kunst, kultur, oplevelser og indlevelser for folk i alle aldre. Huset blev indviet den 2. november 2017 og tiltrækker hver måned 30.000-35.000 besøgende til:

Sønderjyllands Kunstskole: Sønderjyllands Kunstskole tilbyder dagholdsundervisning, debatforedrag, ugekurser, eftermiddags-, aften- og weekendkurser samt børnebilledskole.

Deutsche Bücherei Sonderburg: Udlåner tysksproget litteratur, musik, film, tidsskrifter m.v. Biblioteket har desuden en kunstsamling, der også kan lånes. Biblioteket betjener børn, unge og voksne. Alle kan blive tilmeldt som lånere, og det er gratis at benytte biblioteket. Personalet taler både tysk og dansk.

Biblioteket Sønderborg: Er et pitspot for unge, et udviklingsrum for det kreative vækstlag, en arena for demokrati og aktivt medborgerskab og et klassisk bibliotek i moderne versioner. Biblioteket udlåner litteratur, musik, spil, film, tidsskrifter m.v. for både børn, unge og voksne. Alle kan blive tilmeldt som lånere. Biblioteket har en lang række arrangementer for alle aldre.

Caféen Hav a Java: I Multikulturhusets café kan du nyde den fantastiske udsigt over Alssund med friskbrygget kaffe, snacks eller en velsmagende cafémenu lavet fra bunden af de bedste råvarer. Velkommen til og vel-bekomme!

Multikulturhuset er tegnet af Aart architects, Zeni Arkitekter, Alectia og Hoffmann og byder tillige på udstillingslokaler, studiepladser til enkeltpersoner og grupper og mødelokaler og en sal, der kan bestilles af foreninger, privatpersoner og grupper.

Det samlede areal er på 5.500 m2, heraf er 1.200 m2 i det gamle Pakhus.

 

Læs i nyhedsarkivet: (Klik på datoen).

Byens bedste og mest besøgte hus (06.02.2018)

Skeptiker har skiftet holdning (06.02.2018)

Se videoen med projektlederen på rundtur i Multikulturhuset (25-09-2017)

Se videoen fra indvielsen af Multikulturhuset (09-11-2017)

Binder pakhuset og nybyggeriet sammen (10-12-2016)

Borgmesteren ønskede borgerne tillykke (13.09.2016)

Rigtig stort fremmøde til første spadestik (10-02-2016)

Sønderborgs kommende multikulturhus (10.02.2016)

15 konsortier vil gerne bygge multikulturhus (10.04.2014)

Sønderborg Havneselskab A/S | Alsion 2 | DK-6400 Sønderborg | T: (+45) 2055 1650 | E: info@byenshavn.dk