Nu vokser tilbygningen til Multikulturhuset i vejret

05-07-2016


Ca. 1.100 betonelementer skal monteres

Sønderborg vågnede den 6. juli op til en strøm at betonblandere på vej til havnen. Da starter støbningen af 700 kvadratmeter terrændæk på byens kommende Multikulturhus. I morgen begynder entreprenøren Hoffmann at rejse selve bygningen ved siden af Ewers Pakhus.

Folk, som tager på lang sommerferie og først vender tilbage i slutningen af august, kommer tilbage til en ny bygning på Byens Havn. Den moderne tilbygning til Multikulturhuset vil til den tid stå færdig som ydre skal ved siden af det restaurerede Ewers Pakhus, der udgør den anden halvdel af den kommende kulturinstitution på havnen i Sønderborg. 

Mandskabet fra Hoffmann har støbt terrændækket, som bygningen skal stå på. Det betyder, at betonbiler kører i pendulfart mellem cementfabrikken i Ragebøl og havnen i Sønderborg. Der skal en ladning til ca. hvert kvarter for at fodre den store betonpumpe, der med en række vidde på 36 meter i løbet af de næste 7 til 8 timer vil fordele 300 kubikmeter beton ud over armeringsjernene i terrændækket.

Arbejder sommeren over
Pladen og det tilhørende kælderareal tjener som fundament for selve bygningen, som entreprenøren allerede dagen efter begynder at sætte op. Arbejdet tager 7 til 8 uger, ca. 30 mand vil arbejde konstant på byggepladsen sommeren over.

Sønderborg Havneselskab A/S | Alsion 2 | DK-6400 Sønderborg | T: (+45) 2486 7463 | E: info@byenshavn.dk