Den største beton-ordre i Sønderjylland

26-05-2016


UNICONs betonværk har tidligere ligget på havnen i Sønderborg men flyttede i 2013 til det nye industriområde i Ragebøl og opførte den nye færdigbetonfabrik, fordi området på havnen skulle give plads til bolig- og kontorbyggeriet som en del af Frank Gehrys

 

Betonværker i Sønderborg, Vojens og Tønder er involveret i døgndrift, og lastbiler og chauffører fra det meste af Jylland er involveret i at levere ca. 4.000 tons beton til Alsik den 2.-3. juni

For UNICON i Ragebøl er ordren på de ca. 4.000 tons beton til Alsik den hidtil største ordre i nyere tid i Sønderjylland. Og opgaven stiller helt ekstraordinære krav til planlægning og koordinering.

Planlægningen i detaljer begyndte for en måned siden, og ikke kun betonværket i Sønderborg men også i Vojens skal producere i døgndrift – mens betonværket i Tønder er i beredskab, hvis der skulle ske noget med de andre værker. Tilsvarende er der tre store betonpumper på byggepladsen. Den tredje holdes i reserve, hvis der sker tekniske svigt.

- Vi har trukket lastbiler og chauffører til fra det meste af Jylland, og vognmænd kører hele døgnet sand fra Rødekro, granit fra Aabenraa og cement fra Aalborg Portland til betonværkerne i Sønderborg og Vojens og bliver omdirigeret til Tønder, hvis det bliver nødvendigt. Til hver lastbil er knyttet 2-3 chauffører, så de kan træde til, hvis det bliver nødvendigt og samtidig overholde hviletidsreglerne, fortæller områdechef Casper Mathiasen, UNICON.

Han ser frem til døgnarbejde sammen med sine kolleger, som står for at blande betonen. En drømmeseng og nogle få timers søvn er også en del af planen på betonværket i Ragebøl for en succesfuld afvikling af ordren.

- I ordren indgår også, at vi i samarbejde med Enggaard leverer 1.000 pølser til de borgere, som vil se på støbningen fredag kl. 12-14, og jeg tænker da især på naboerne som jo skal tåle, at der bliver støj fra byggepladsen dag og nat, mens den største støbning af bundpladen bliver gennemført.

Klokken 18 torsdag den 2. juni møder chauførerne ind, og kl. 19 kører første bil i pendulfart mellem betonværket og byggepladsen i mere end et døgn. Lastbilerne ankommer til Alsik hvert 6.-7. minut, varsler Casper Mathiasen, UNICON.

 

Sønderborg Havneselskab A/S | Alsion 2 | DK-6400 Sønderborg | T: (+45) 2486 7463 | E: info@byenshavn.dk