Fem dage med længere arbejdsdag

08-07-2016


Som tidligere varslet i nyhedsbrevet fra Havneselskabet, så er der ekstraordinære lange arbejdsdage på Multikulturhusets byggeplads i den kommende uge. Entreprenøren Hoffmann oplyser, at montagen i stueplan er mere omfattende end forventet, og for at få dette arbejde afsluttet inden for tidsrammen, vil der i ugen den 11.-15. juli blive arbejdet med montagen af elementer fra kl. 06.00 om morgenen.  

Mandag og torsdag arbejdes til kl.18 og tirsdag og onsdag til kl. 19.

Søndag den 10. juli bliver der arbejdet i forventet tre timer fra k. 17 med at opsætte kranen, som skal hejse elementerne på plads.

I de følgende 6-7 uger vil arbejdsdagen i princippet være inden for normal arbejdstid. Der skal monteres ikke færre end ca. 1.100 beton-elementer, heraf ca. 400 til etageadskillelser. Elementerne leveres fra Kolding, Ålborg, Sjælland og Hamborg.

 

Sønderborg Havneselskab A/S | Alsion 2 | DK-6400 Sønderborg | T: (+45) 2055 1650 | E: info@byenshavn.dk