Arkitekten bag designguiden

Designguide for udviklingen af den nye bydel på Sønderborg havn beskriver de rammer, som udviklingen skal følge, så Sønderborg får en ny, helhedsorienteret bydel af høj værdi og kvalitet.

Designguiden er udarbejdet i 2010 i et tæt samarbejde med Sønderborg Kommune og JUUL | FROST Arkitekter og er en direkte forlængelse af de visioner og intentioner, der er beskrevet i Masterplanen.

JUUL | FROST ARKITEKTER er et internationalt orienteret og innovativt dansk arkitektfirma med en sammensat kompetence fra by-, bygnings- og landskabsarkitektur. Vi repræsenterer en bred faglig spændvidde og er eksperter i at disponere byrum og udvikle by- og transformationsområder.

Arkitektfirmaet har bl. gennemført forskningsprojektet ”Byens rum som udviklingsstrategi” for Realdania – et forskningsprojekt, som skal kvalificere det praktiske og teoretiske arbejde inden for udviklingen af danske byrum.